Mere regn på vej

Natten til fredag truer et nyt og kraftigt regnvejr den sydlige del af regionen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den sydøstligste del af Danmark, specielt Lolland, Falster, Møn, Sydfyn og Sydsjælland kæmper fortsat med følgerne af det kraftige regnvejr, der ramte områderne i weekenden. Og noget tyder på, at vandpumperne kan komme på arbejde igen sidst på ugen.

- Der er gang i en udvikling, der meget vel kan give kraftig regn torsdag aften eller fredag.

Steen Rasmussen, vagtchef hos DMI, Danmarks Meteorologiske Institut forklarer ifølge Ritzau, at nogle målinger viser, at Sydøstdanmark får en ny skylle, mens andre prognoser sender uvejret syd om Danmark.

Hvis det føles, som om sommeren har været en usædvanlig klam fornøjelse, er det ikke helt forkert. Dette års udgave af en dansk sommer er nemlig på målrettet march mod en plads på top ti listen over de vådeste somre nogensinde.

258 millimeter regn er der i gennemsnit faldet siden 1. juni, og dermed mangler kun syv millimeter, inden 2011 bliver indskrevet på den våde top ti.


Nyhedsoverblik