Mere regn er på vej mod Danmark

Et nyt kraftigt regnvejr ventes at ramme Danmark senere på ugen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et kraftigt regnvejr ramte søndag aften Danmark, og den kommende uge kan blive lige så våd. TV2 Vejrcenter forudser, at kraftig regn kan ramme os natten til fredag.

- De kommende dage vil der i første omgang komme et ophold i regnen, men fra natten til torsdag kan mere regn være på vej, siger meteorolog Anders Brandt fra TV2 Vejret og fortsætter:

- Torsdag vil meget varm luft fra Sydeuropa torsdag strømme frem mod os fra syd. I den forbindelse dannes et lavtryk over Frankrig, som bevæger sig frem mod Danmark

Ifølge Anders Brandt er de fleste prognoser relativt enige om, at der fra natten til torsdag igen kan falde mindst 10-20 mm regn hen over Danmark.

- Det er dog endnu for tidligt at sige noget om, hvor i landet den kraftigste regn ventes at falde, siger han.

Regnskyllet natten til mandag gav stedvis over 60 millimeter regn og hen over den sydlige del af landet står marker, enge og hele sommerhusområder under vand efter den våde start på august måned.

/ritzau/


Nyhedsoverblik