Mere end 70 gratis aktiviteter

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Ikke desto mindre er det, hvad Vordingborg Kommune tilbyder frem til den 16. september

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med aktiviteter lige fra yoga, zumba, kajak, dans, krocket,, bue og pil, kor, vandreture, billard/dart og orienteringsløb for hele familien er der sat gang i Vordingborg 2012. Et initiativ som kommunen præsenterer i samarbejde med en masse lokale foreninger og frivillige arbejdskræfter.

- Gang i Vordingborg 2012 er først og fremmest med til at gøre det nemt og sjovt at snuse til en eller flere fritidsaktiviteter på en uforpligtende måde. Under Gang i Vordingborg 2012 tager arrangørerne ekstra godt imod nye interesserede, og de tilrettelægger aktiviteterne sådan, at vi kan deltage uden at have prøvet aktiviteten før, fortæller Birgitte Steen Jørgensen i en pressemeddelelse, formand for sundhedsudvalget.

Ud over at det motiverer til sundhed, er det også et initiativ der kan lokke flere mennesker ud i foreningslivet. Borgerne i kommunen kan finde arrangementerne på Vordingborg Kommunes hjemmeside under temaet Gang i Vordingborg 2012. Aktiviteterne løber til og med den 16. september.


Nyhedsoverblik