Det vi har sammen

Mere end 2500 er nu med i Kommunekampen

Foto: TV ØST

Det sunde budskab spreder sig som ringe i vandet. På blot en måned har over 2500 deltagere meldt sig ind i Kommunekampen på Endomondo.

Det er kun en lille måned siden, at Lev Livets Kommunekamp blev skudt i gang. Alligevel er det gået rigtig stærkt med at få budskabet om en sundere region bredt ud. Det betyder, at Kommunekampen i denne uge rundede hele 2500 aktive deltagere på Endomondo. 

- Jeg vidste godt, at Kommunekampen havde potentiale til at blive en rigtig sjov dyst, men jeg må sige, at jeg er overrasket over det engagement, som vi har mødt i hele regionen. Den iver, sundhedsambassadørerne lægger for dagen, er imponerede. Det er jo dem, der har fået tusindvis af mennesker op af stolene på så kort tid, siger Lev livet-vært Katja Kafling.

 

Kalundborg går forrest
Det er - måske ikke overraskende - Kommunekampens førende hold Kalundborg Knights, der har været bedst til at kapre deltagere. Gruppen har i hvert fald suverænt flest tilmeldte på Endomondo. I skrivende stund kan Kalundborg prale af hele 560 medlemmer.

- Jeg tror også, at det viser, at vi har haft ret i vores antagelse: Dem, der bor her i regionen, er lige så trætte af at læse om, at det går af H til med sundheden, som vi er her på TV2 ØST. Alle er bare klar til at vise verden, at vi har mere at byde på, siger værten.

Ikke for sent
Alle 12 kommuner i regionen kæmper bravt via tracking på Endomondo for at blive den sundeste. Kommunekampen kører frem til ultimo maj.

Hvis du endnu ikke har fået tilmeldt dig Kommunekampen, så er det bare med at komme i gang. Klik på linket og følg den enkle vejledning:

http://www.tv2east.dk/program/lev-livet/s/kommunekampen

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App