Mentalt handicappet smidt af toget

Foto: TV ØST

En 14 årig, mentalt handicappet dreng blev smidt af toget tre gange på vej til behandlingscenter i Kalvehave.

Den 14-årige dreng Bjørn lider af ADHD og er mentalt udviklet som en 10-årig. Da han forrige søndag var på vej fra forældrene i København til det behandlingscenter, han bor på, fik han DSB's kundeservice at føle. Det skriver Ekstra Bladet.

Bjørn kørte på børnebillet, men togpersonalet troede ikke på, at han kun var 14 år, så han fik en bøde og blev smidt af toget i Høje Taastrup. Han tog det næste tog, men blev smidt af igen i Roskilde. Og med toget efter røg han af igen på Næstved Station.

Da Bjørn nåede frem til Vordingborg, var der ikke længere var nogen pædagog, som ventede. I stedet var en stor eftersøgning sat i værk.

Bjørn blev opdaget af en tilfældigt forbipasserende, mens han var i færd med at gå den 15 kilometer lange tur til Kalvehave.

DSB beklager episoden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App