Det vi har sammen

Medlemsflugt fra plaget menighedsråd

Foto: TV ØST

Det knager voldsomt i det uro-plagede menighedsråd ved Nyvangskirken i Kalundborg. Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Hele syv medlemmer er så trætte af det, at de ikke genopstiller ved det forestående valg.

Den omstridte formand, Susanne Chordt Hansen er den eneste, som endnu ikke har meldt ud, om hun vil fortsætte.

Kritikken af Susanne Chordt Hansen kom klart til udtryk på et informationsmøde i forbindelse med det kommende valg.

Aage Damm oplyste de øvrige mødedeltagere om, at han ikke genopstiller på en liste, hvor Susanne Chordt Hansens navn optræder.

Seks andre valgte medlemmer i det nuværende menighedsråd har samme holdning.

Menighedsrådsformanden vil ikke forholde sig til kritikken.
- Jeg er ikke den rette til at udtale sig. Spørg hellere Mogens (kirkens nye præst) eller Ulrik (den tidligere præst), siger Susanne Chordt Hansen til dagbladet Nordvestnyt og slutter med et »ingen kommentarer«.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App