Nyt motorvejscenter er på vej til at blive en realitet. Hvis alt går efter planen, står det klart i slutningen af 2009. Faxe Byråd skal blot godkende lokalplanen på deres møde i august. Det skriver Dagbladet.
Rådgivende ingeniør Tom Pedersen har i snart fem år arbejdet med projektet. Det omfatter McDonald´s, sandwichkæden Sunset Boulevard, OK benzin samt den nye Sleep-hotelkæde.
Han ser placeringen på Ny Næstvedvej som ideel. Dels fordi BonBonLand også ligger på vejen, dels fordi der dagligt kører 14-15.000 biler på vejen. Og det er endda blot halvdelen af antallet af biler på Sydmotorvejen.
Det er tanken, at hotellet skal have 50-70 værelser i to plan. Samtidig skal det også indeholde møde-og konferencefaciliteter.