Max Bank har underskud på 60 mio.

Foto: TV ØST

I første halvår af 2011 har Max Bank et kæmpe underskud, men på trods af krisen, tror direktøren Henrik Lund, at han kan vende udviklingen.

Krisen kradser hos Max Bank. Det første halvår i 2011 slutter med et underskud på 60,3 millioner kroner. 

Underskuddet er ikke kun tab på kunder, men også fusionen med Skælskør Bank har givet røde tal på bundlinjen. Det skriver Sjællandske.

Bankens direktør Henrik Lund kalder resultatet utilfredsstillende. Men ifølge Sjællandske får det ikke direktøren til at varsle nye spareplaner.

- Resultatet er ikke tilfredsstillende, men jeg glæder mig over, at bankens primære drift giver overskud. Basisdriften i banken går fint. Men ned skrivningerne på et mindre antal erhvervskunder har været for stort. Det er problemet, siger Henrik Lund til Sjællandske.

Ifølge Sjællandskes oplysninger har banken tabt 79,2 millioner kroner på kunder - primært i ejendomssektoren.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App