Massive tab i Spar Lolland

Sparekassen Lolland får underskud på 102 millioner for første halvår af 2009.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Finanskrisen har i den grad ramt Sparekassen Lolland. Banken har på de første måneder af 2009 et underskud på 102 millioner kroner, fremgår det af en meddelelse til fondsbørsen.

Banken anfører i meddelelsen at tabet blandt andet skyldes et tab på et ansvarligt lån til et andet pengeinstitut og på kunder, hvis økonomiske grundlag er blevet forringet på grund af faldende ejendomspriser.

Direktøren i Sparekassen Lolland, Lynge Thang Jørgensen, har ikke i dag uddybende detaljer til de store tab, skriver folketidende.dk. Det skyldes, at selve regnskabet først bliver fremlagt d. 19. august sammen med forventningerne til hele 2009.

- Men jeg tror næppe, at vi når et positivt resultat for hele året med et minus på 102 millioner kroner efter første halvår. Til gengæld vil jeg sige, at vi nu har kigget vores lån og tilgodehavender endda meget, meget grundigt efter. Så jeg kan ikke forestille mig, at vi kommer i nærheden af nedskrivninger i andet halvår på det niveau, som vi har set nu. Men omvendt kan jeg selvfølgelig heller ikke garantere, at der ikke kommer yderligere tab, som den generelle situation er, siger direktør Lynge Thang Jørgensen til Lolland-Falsters Folketidende.


Nyhedsoverblik