Det vi har sammen

Kritik af stadion-modernisering

Foto: TV ØST

En del borgere i Næstved er utilfredse med planerne om at udbygge byens fodboldstadion. Pengene skal hellere bruges til at undgå de forestående skolelukninger i byen.

Kritikken er klar:

- Jeg mener, pengene skal gå til skolerne og ikke til stadion, siger Lene Marott. Skoler er vigtigere end sport her i Næstved.

- Skattepengene bliver brug forkert her og nu, hvis det er på stadion, siger Steen johansen.

 

I går demonstrerede forældre og elever mod lukningen af 9 af kommunens små skoler.

Her gjorde flere opmærksom på at kommunen har råd til at modernisere stadion for 15 millioner. Og det på trods af skolelukninger der skal spare kommunen for 38 millioner.

Det havde i dag bredt sig til resten af byen, og vi mødte ikke nogen, som synes stadion skal renoveres foreløbig.

Borgmester Henning Jensen er dog af en helt anden overbevisning. Faktisk mener han at hele diskussionen er misforstået, da udgifter til modernisering og skoledrift slet ikke kan sammenlignes.

- Skolerne har krav på arbejdsro, og derfor skal de have et budget, der er langtidsholdbart og ikke et budget, der går fra år til år. Her er det en engangsudgift til stadion. Når de penge er brugt, så er stadion bare blevet bedre og moderniseret, og så kan det gå i mange år igen, siger han.

Mandag skal politikerne i byrådet tage stilling til skolelukningerne.

01:45 Luk video

 

 

Tip os Har du et godt tip?