Det vi har sammen

Masser af konfiskerede biler

Foto: TV ØST

1. januar blev loven om, hvornår politiet skal beslaglægge biler lavet om. Det betyder, at politiet konfiskerer langt flere biler end tidligere.

Ved årsskiftet blev loven for, hvornår politiet skal konfiskere biler ændret. Det betyder, at politiet nu tager bilen, hvis man bliver taget uden kørekort for tredje gang i træk eller med en promille på over 1,2. Rigtig mange er allerede gået i den fælde. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har i år konfiskeret 120 biler. Bilerne opbevarer politiet i tre hemmelige garager på Sjælland.

- Vi gør det for at højne trafiksikkerheden. Det er jo almindelig kendt, at en del af vores spiritusbilister er gengangere. De gør det igen og igen og er nærmest uden for pædagogisk rækkevidde, siger Erik Mather, der er leder af Færdselspolitiet i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

De første af bilerne er nu klar til at komme på auktion. Men når de bliver solgt, får den tidligere ejer ikke del i pengene.

- Bilerne bliver solgt, og pengene fra salg tilfalder statskassen. Den restgæld man måtte have, må man selv udrede, det skal man ikke regne med politiets hjælp til, siger Erik Mather.

03:00 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App