Maskerede røvere slap væk med kontanter

Det lykkedes i aftes to bevæbnede røvere at slippe afsted med et væbnet røveri mod en Uno-X benzintank i Haslev. Politi beder nu offentligheden om hjælp.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Har du set noget, der kan lede os på sporet af røverne?

Det er nu spørgsmålet fra politiet til borgerne, efter to bevæbnede røvere i aftes gennemførte et røveri mod Uno-X i Gamle By i Haslev.

Til trods for, at der allerede få minutter efter anmeldelsen var flere politipatruljer på stedet, var røverne ikke at finde.

Ifølge politiet, så slap røverne afsted fra røveriet med den del kontanter.

De efterlyser nu hjælp fra borgere, der måske har set noget, eller som kan genkende de to ud fra politiets signalement.

Den ene røver blev beskrevet som:  Mand, dansk, formentligt 18-25 år, 175-180 cm., almindelig af bygning. Iført en sort North Face skaljakke og en grålig hættetrøje med et lille mærke på spidsen af hætten. På benene var han iført blålige forvaskede ”hængerøvsbukser” med skrift på højre baglomme og sorte stafferinger ned ad højre ben. På hænderne havde han grå handsker med sort gummibelægning på håndfladerne og produkt beskrivelse på håndryggen. Han havde et sort/hvid-ternet partisaner tørklæde for munden og hætten fra hættetrøjen trukket over hovedet.

Den anden blev beskrevet som: Mand, dansk, 190-200 cm., spinkel/ranglet af bygning. Iført sort halvlang jakke med mange lommer foran og store knapper. Under jakken bar han en grå hættetrøje med symboler af øjne og bolde på hætten. Iført almindelige blå cowboybukser på benene. På hænderne havde han grå handsker med sort gummibelægning på håndfladerne og produkt beskrivelse på håndryggen. Han havde sorte løbesko på med hvide kanter ved sålerne. Han havde et sort/gråt partisaner tørklæde for munden og hætten fra hættetrøjen over hovedet.

Har du set noget, så kontant politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik