Det vi har sammen

Marker ved Maribo er ombejlede

Foto: TV ØST

Syv virksomheder er klar til at skabe arbejdspladser ned til Sydmotorvejen ved Maribo. Men det trækker ud med at kunne få lov til at gå i gang med at bygge.

To folketingspolitikere fra Venstre lagde i dag vejen forbi afkørsel 48, Maribo. Her vil syv virksomheder indenfor logistik og transport gerne bygge, så de er klar, når Femernforbindelsen skaber masser af trafik og transport i området.


Ventrepolitikerne, Henrik Høegh og Ellen Trane Nørby bakker fuldt ud op om idéen, som kan generere arbejdspladser, men de mener, at Transportministeriet sover i timen.


- Det er rigtig, rigtig irriterende, at vi ikke kan få de sidste teknikaliteter på plads i det her. Det er utroligt, det skal tage så lang tid, det her, siger Henrik Høegh, der er lokal folketingsmedlem for Venstre.


Problemet er, at Sydmotorvejen skal udvides, når Femernforbindelsen kommer, og den vej, der fører fra færgebyen Tårs hen til motorvejen muligvis skal omlægges. Så længe virksomhederne ikke ved, præcis hvordan vejen kommer til at løbe, kan de ikke komme i gang med at bygge.


- De virksomheder, der gerne vil ligge herude, vil gerne bygge i 2014. Med planlægningsperiode og byggeperiode skal vi senest have anlægsplanerne at vide i begyndelsen af 2013, siger Christoffer Knuth, der er greve og ejer jorden ned til motorvejen.


Både han og Henrik Høegh frygter, at virksomhederne vil finde et andet sted at bygge et transport- og logistikcenter, hvis ikke de snart får svar.


Men transportminister Henrik Dam Kristensen melde rhus forbi:


- Det er jo netop de her ting, vi forhandler om for tiden. Desuden efterlod Venstre et stort hul i statskassen, da de forlod regeringsposten, så der er ikke mange midler at disponere over, siger han til TV2 Øst.


 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App