Markant præst kaldes 'lummer' (Video)

To teologer klager over den markante præst Poul Joachim Stender fra Kirke Saaby. De kalder præstens nye bog for lummer og plat. Nu skal biskoppen Peter Fischer-Møller fra Roskilde Stift dømme i opgøret mellem sognepræst og to vrede teologer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Er de følgende sætninger lumrer og platte - eller ganske harmløse?

»Den korsfæstede opstår, som den slatne penis rejser sig igen efter en udløsning.«

»Den kvinde eller mand, der kommer i Herrens navn, mærker orgasmen som noget, der er større end det kropslige.«

»Han (patriarken Jakob) havde en drøm, der på ét plan var dybt erotisk og samtidig også et møde med Gud. Han drømte, at der på jorden stod en stige på jorden, en kæmpe fallos, der rakte helt ind i himlen, og som englen gik op og ned ad. Og Gud fortalte ham, nærmest for at understrege, hvad stigen symboliserede, at han skulle få en stor slægt.«

Sætningerne kommer fra Poul Joachim Stenders nye bog med titlen 'Med Gud i sengen'. To teologer klager nu over den den markante præst fra Kirke Saaby.

-Bogen er langt, langt over grænsen, siger Johs. H. Christensen, som er tidligere præst.

Sammen med en anden teolog har han skrevet en klage over Poul Joachim Stender til biskop Peter Fischer-Møller fra Roskilde Stift.

-Vi vil have afklaret, hvad man kan tillade sig at sige som præst. I den forbindelse vil vi gerne have afklaret, om han har overtrådt tjenestemandsloven. Hvis en person på en politistation beskyldte alle andre for at være seksualforskrækkede, som Poul Joachim Stender gør med Folkekirken, så ville der blive stillet store spørgsmål til de udtalelser, siger Johs. H. Christensen.

Kritikken retter sig mod mange passager i bogen. Hovedpersonen selv er uenig i kritikken.

- Jeg tror slet ikke, at de har forstået, hvad jeg skriver. Seksualitet er så ufatteligt smukt og livsbekræftende, at det kun kan være kommet fra Gud. Så Gud og seksualitet hænger sammen, siger Poul Joachim Stender.

Præsten forsvarer sine fortolkninger af blandt andet Jesus' genopstandelse fra de døde.

- Franskmændene kalder orgasmen for den lille død. Og dermed bliver orgasmen et billede på, hvordan vi dør i erotikken, men også, hvordan vi igen får appetit på hinanden, siger Poul Joachim Stender.

Han mener, at der er forskel på, hvad man siger i en bog - og fra prædikestolen i kirken.

[video:flv:100404_lummer_praest.flv]

- Jeg kunne aldrig finde på at sige et eneste vulgært ord i Guds hus, siger præsten fra Kirke Saaby.

Biskoppen i Roskilde Stift Peter Fischer-Møller vil efter påske vurdere, hvad der skal klagesagen mod Poul Joachim Stender.

Per Vibskov Nielsen er sognepræst i Store Heddinge. Han mener, at præster gerne må provokere og kalde ting ved deres rette navn:

[video:flv:100404_lummer_praest_b.flv]

 

 

Hvad mener du? Er sætningerne i bogen grænseoverskridende - eller harmløse?

 


Nyhedsoverblik