Marielyst Torv indviet med pomp og pragt

Der var masser af musik og de obligatoriske taler, da Marielyst onsdag officielt indviede byens nye torv.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var både trut fra Tambourkorpset og fed musik fra Finn og hans Funny Boyz, da Marielysts nye torv onsdag blev indviet.

Det var Guldborgsund Kommune, Realdania og Sydfalster Turist- og Erhvervsforening, der bød velkommen til et gennemrenoveret Marielyst Torv og Strandstrøg.

Begge dele fremstår med lyse farver, blødt lys, naturmaterialer og duften af friskt træ. Der er plantet nye træer, og det markante sømærke er åbent og har fået flag på toppen, skriver kommunen på sin hjemmeside.

Musik, mad og taler

Indvielsen begyndte klokken 14 med musik af Sakskøbing Tambourkorps. Herefter var der åbning og taler af blandt andre Guldborgsunds borgmester John Brædder, inden Fede Finn og Funny Boyz tog over med deres lystige toner.

Larsens Plads og Guldborgsund Kommune bød på lidt godt til ganen, og klokken 16.15 var indvielsen slut, men der bliver masser af tid fremover til at nyde de nye omgivelser.

Jørgen Jørgensen har sendt os billeder fra begivenheden.


Nyhedsoverblik