Maribo-borgere glæder sig over rådgivningscenter

Det nye rådgivningscenter, der skal hjælpe socialt udsatte gældsramte borgere på Sydhavsørne, bliver modtaget positivt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På gågaden i Maribo er generelt en positiv stemning omkring det nye rådsgivningscenter for gældsramte lollikkere.


- Jeg synes, at det er meget meget dejligt, hvis der er nogle mennesker, der vil forklare, hvordan man sørger for sin egen økonomi, siger Elly Frederiksen.


- Det synes jeg faktisk er en god ting. For hvis der er nogen, der har brug for rådgivning, så kan man henvende sig der, siger Otte Kjærsgaard.


- Et gældsrådgivningscenter i forhold til den her landsdel, det synes jeg er en rigtig god ide, Claus Madsen


Lolland har Danmarksrekorden


Det er borgere fra Lolland, Falster og Sydsjælland, der får glæde af centeret. Disse områder er også hårdt ramt. Næsten hver tiende på Lolland er registreret i RKI som dårlige betalere. Det er en Danmarksrekord. Guldborgsund Kommune har fjerdeflest RKI-registrerede med næsten 7,5 procent dårlige betalere.


Info om rådgivningen


Der er rådgivning hver mandag fra klokken 16.00 til 19.00. For at få en konsultation, skal man bestille tid via hjemmesiden her: Tænk.dk. Herfra kan man udfylde en formular og bestille en tid. Man kan også ringe på: 25 69 50 01 og bestille en tid. Der kommer ikke til at være nogen konsultationer i morgen. Eftermiddagen og aftenen i morgen går med at undervise de frivillige rådgivere i, hvordan de frivillige bedst muligt hjælper de borgere, der vil henvende sig i fremtiden.


Centeret ligger på Poul Martin Møllersvej 24 i Nykøbing Falster.


Ni frivillige


Der er ansat otte frivillige rådgivere og en koordinere, der skal styre centeret. De frivillige har alle en relevant faglig baggrund. Blandt andet er der en revisor, en bankrådgiver og en direktør.


På landsplan er det her center det femte i rækken. Der er også et gældsrådgivningscenter i Aalborg, Esbjerg, Odense og København.


Nyhedsoverblik