Det vi har sammen

Maratonkvinde kom i mål

Foto: TV ØST

Annette Fredskov nåede i dag i mål til maraton nummer 366 på ét år.

Til store klapsalver kunne Annette Fredskov i dag løbe over målstregen på en villavej i Næstved og dermed også sætte punktum for sit livs projekt.

Og endda blive indehaver af en ny verdensrekord.

For der er ikke nogen, der før har gjort, som kvinden med den enorme viljestyrke. Løbet et maraton hver eneste dag i et helt år.

I dag kulminerede alle forberedelser så i den store finale, hvor Annette Fredskov skrev sig ind i historiebøgerne med 366 maraton på 365 dage.

I dag skulle der hele to maraton til og Annette Fredskov og de mange løbere begyndte allerede 6.30 søndag morgen.

- Det er simpelthen for at sætte et ordentligt punktum. Og så kan jeg også mærke, at det er anderledes end de andre dage, fortæller Annette Fredskov til TV 2 ØST.

Det lå måske ikke i kortene at hun skulle sætte en verdensrekord i løb. For år tilbage fik Annette Fredskov nemlig diagnosen sclerose og lægen sagde til hende, at hun aldrig ville kunne løbe et maraton.

- Hvis vi virkelig vil det og vi ikke sætter begrænsninger og vi arbejder for det, så kan vi mere, end vi tror, siger hun.

Og der har været kæmpe opbakning til projektet fra alle sider hele vejen igennem. Der er endda kommet løbere fra udlandet for at løbe med Annette Fredskov på sine mange maraton.

Annette Fredskov vil nu skrive en bog om hele projektet, som skal udgives i midten af september. Og så planlægger hun at holde foredrag.

03:10 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App