Marathon nr. 100 på 100 dage

Mange ryster på hovedet og kalder hende for vanvittig. Ikke desto mindre løber Annette Fredskov et marathon om dagen. I dag nåede hun en milepæl.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med 13 løbegale følgesvende løb den scleroseramte Annette Fredskov fra Næstved i dag marathon nummer 100 på 100 dage. Hendes mål er i alt at løbe 366 marathon på 365 dage. Den sidste dag, 14. juli 2013, vil hun løbe to marathon. Så har hun nemlig slået en belgisk verdensrekord.

- Der er noget magisk over marathondistancen.Det er den ene grund. Den anden er, at jeg er nysgerrig for at vide, hvad krop og sind kan sammen, hvis man ikke sætter alle mulige begrænsninger, siger Annette Fredskov.

De første 100 dage i projektet har også budt på hundredvis af følelser.

- Jeg har været hele følelsesregistret igennem. Jeg har tudet. Jeg har været glad, og jeg har enormt træt, siger Annette Fredskov.

Du kan følge, hvordan det går Annette Fredskov fra dag til dag på hendes hjemmeside.


Nyhedsoverblik