Mangler hænder i hjemmeplejen

Foto: TV ØST

Nullermændene kan nå at blive rigtigt store hos regionens beboere, hvis ikke snart der bliver fundet flere hænder til hjemmeplejen. I Holbæk mangler man hver niende hjemmeplejer, og lige nu bliver det kun værre.

Hver niende medarbejder mangler i hjemmeplejen i Holbæk lige nu, og med sommerferien for døren, kan det få konsekvenser. - Så kan det være, at vi må prioritere benhårdt. Altså tage de meget vigtige opgaver først og så lade opvasken og panelerne vente, siger Hjemmeplejeleder i Holbæk Kommune Lene Miller. Og manglen på hænder ser ikke ud til at blive bedre fremover.  

- Rigtig mange falder fra uddannelsen, og samtidigt er det svært at fastholde dem, som allerede er her. Nogen af de vigtigste parametre er lønnen og arbejdsforholdene, og dem bør man gå ind og forbedre, siger afdelingsleder i FOA Holbæk Hanne Ulendorf.

En ansat i hjemmeplejen tjener i gennemsnit omkring 17.000 kroner om måneden. Ved at arbejde som vikar kan man i bedste fald rykke ti løntrin op og tjene 5000 mere. I kommunen vil man forsøge at vende udviklingen ved at lave en ny uddannelse med praktikophold og voksenelevløn.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App