Mangler afgørende spor i voldtægtssag

Foto: TV ØST

Det er nu en uge siden, at en 79-årig kvinde blev brutalt voldtaget i sit hjem i Sakskøbing. Mandag aften tager Station 2 til Sakskøbing for at efterlyse vidner, der kan føre politiet nærmere en opklaring.

Den yngre mand, der voldtog en 79-årig kvinde i hendes ældrebolig i Sakskøbing er stadig på fri fod.

Politiet har nu i en uge undersøgt sagen. Men de er endnu ikke kommet helt tæt på at opklare den.

I sidste uge anholdt politiet en mand mistænkt for voldtægten. Han havde opholdt sig i området da voldtægten fandt sted. Men han er løsladt igen

- Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at han er gerningsmanden. Derfor arbejder vi stadig med de muligheder, der er for at finde en gerningsmand til den her voldsomme forbrydelse, fortæller Søren Ravn-Nielsen, som er vicepolitiinspektør ved politiet i Nykøbing Falster.

Forhøringer af vidner har indtil videre ikke har bragt afgørende spor med sig. Politiet håber, at de, når sagen mandag kommer i Station 2, vil få henvendelser, der kan give dem det, de mangler.

- Det, vi mangler, er et billede af, hvilke personer der har været i området, som så måske, uden at vide det, kan hjælpe os videre, siger Søren Ravn-Nielsen.

Kvindens briller og hendes trådløse telefon, som gerningsmanden tog med sig efter overfaldet, er fundet. De har ikke politiet håbede, ført dem tættere på gerningsmanden.

Voldtægt af særlig farlig karakter kan give op til 12 års fængsel

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App