På onsdag er der ekstraordinær generalforsamling i Tuse Næs Boldklub. Årsagen er, at klubben mangler to bestyrelsesmedlemmer. Ifølge reglerne skal der mindst være fem.
- Hvis vi ikke finder nogle nye bestyrelsesmedlemmer, lukker klubben, siger formand Niels Birch.
Formanden mener, at manglende forældreopbakning er skyld i, at klubben er truet.
- De bruger det som en aflastningsplads. De kommer herned med børnene, og så kører de igen, i stedet for at bruge to timer her, siger han.
DBU og DGI bekræfter, at mange klubber i vores område har problemer med at finde frivillige til bestyrelsesposter og som trænere.