Mange venter stadig på posten

Ringsted postkonto har stadig stabler af uafleveret post efter at sneen i sidste uge lukkede store dele af distriktet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sneen er så godt som smeltet. Alligevel må mange Ringsted-borgere stadig kigge forgæves efter deres postbud, skriver Dagbladet.

Isslag og sne gjorde, at posten ikke kunne komme frem torsdag, fredag og lørdag, og på postkontoret har man derfor haft stakke af uleveret post.

- Forhåbentligt er problemerne imidlertid snart løst, så alle kan få deres savnede breve, fortæller postmester Gitte Feldskou Hansen fra Ringsted Postkontor.

Hun tilføjer, at der også er en anden årsag til postproblemerne i Ringsted. Nogle steder giver smeltevandet så meget smat og mudder, at postbudene ikke kan køre ind.

Så sent som i går kørte en postbil fast, og det er derfor op til det enkelte bud at vurdere, hvorvidt han eller hun tør køre ind et sted.


Nyhedsoverblik