Mange unge er tvivlere

Hver 5. førstegangsvælger er stadig i tvivl om hvor krydset skal sættes d. 13 november.

- Nok har de unge holdninger, men ikke særligt fastlåste holdninger. Sådan siger Ole Sohn (SF), der tilfreds dukkede op på Herlufsholm Gymnasium i dag til vælgermøde.

Sammen med den konservative kulturminister Brian Mikkelsen og Simon Emil Ammitzbøll (Rad. V.) stillede de sig i dag til rådighed for gymnasieeleverne på skolen. Spørgelysten var stor, emnerne kredsede meget om SU og uddannelse, men også skat, asylpolitik og løn til offentligt ansatte var på dagsordenen.

Mange af gymnasie-eleverne har gjort op med sig selv, hvor krydset skal sættes, men undersøgelser viser, at hver 5 førstegangsvælger endnu ikke har besluttet sig for, hvem de vil stemme på.

- Jeg skal lige hjem og have undersøgt det nærmere, før jeg beslutter mig, jeg synes ikke at der blev sagt helt nok i dag, siger 3 G'eren Simon Zeeberg i dag til TV2 Øst. 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App