Mange tog forsinket af påkørsel

Et regionaltog ramte og dræbte i morges en mand ved Danshøj Station. Det gav store forsinkelser på flere tog.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I næsten halvanden time lørdag morgen kørte der ingen tog mellem København og Høje Taastrup.

Årsagen er en påkørsel nær Danshøj Station i Valby.

Ved ottetiden ramte et regionaltog, der kom fra København, med stor fart en mand, der havde stillet sig op på skinnerne, oplyser politiet.

Manden var dræbt på stedet.

- Vi har en kraftig mistanke om selvmord, siger vagtchef Jens Kristiansen i Københavns Politi.

Umiddelbart har politiet ikke kunnet identificere den dræbte.

Både S-tog, regionaltog og fjerntog holdt stille på grund af ulykken, mens brandvæsnet arbejdede på stedet.

Klokken 9.20 blev der igen givet grønt lys for togtrafikken, oplyser Banedanmark.


Nyhedsoverblik