Mange nye job til regionen

Store byggeprojekter som Femern-forbindelsen bringer i de næste år en masse arbejdspladser til landsdelen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Listen over store byggeprojekter i landsdelen er lang de næste ti år: Femern-fobindelsen, psykiatrihospitalet i Slagelse, Statsfængslet på Nordfalster og udvidelse af både jernbane og motorveje.

De store projekter bringer en masse nye job til området. Det er godt i en krisetid, hvor jobbene ikke hænger på træerne. Man faktisk genererer byggerierne så mange nye job, at der kommer til at mangle håndværkere til at udførere dem. Det skriver P4 sjælland.

- Manglen på kvalificeret arbejdskraft vil medføre, at virksomhederne rekrutterer udenlandsk arbejdskraft. Men det bedste vil selvfølgelig være, hvis vi kan klare den største del af behovet med dansk arbejdskraft, fortæller regionsdirektør Jan Hendeliowitz til P4.

En endnu ikke offentliggjort rapport fra beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland viser ifølge P4 Sjælland, at der især kommer til at være mangel på ingeniører, elektrikere, murere, VVS'ere og bygningsmalere. Og flere er måske nødt til at ændre kurs, hvis de vil have noget at stå op til om morgenen. Ifølge rapporten bliver der et stort overskud af ikke-faglærte, kontorassistenter, tømrere og smede, skriver P4 Sjælland.


Nyhedsoverblik