En analyse som Arbejdernes Erhvervsråd har lavet viser, at en meget stor andel unge på 26 år aldrig har fået en ungdomsuddannelse.
Problemet er stort i de fleste kommuner i hele Region Sjælland. På en kedelig "top 10" i Danmark ligger blandt andet Stevns, Odsherred og Kalundborg.
Udviklingen betyder at en lang række virksomheder på Vest- og Sydsjælland samt Lolland overvejer helt at flytte væk fra området, fordi der mangler kvalificeret arbejdskraft, det fortæller DR Sjælland.
- Mange virksomheder gør sig faktisk allerede de overvejelser, siger Jan Hendeliowitz, direktør for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland.
I bunden ligger Ishøj Kommune. Her har mere end hver tredje ung stadig ikke fået en ungdomsuddannelse ti år efter, at de gik ud af 9. klasse.