Det vi har sammen

Mange må undvære julehjælp

Foto: TV ØST

Mange flere har i år brug for julehjælp. Hjælpeorganisationerne kan nu ikke følge med længere, så mange må undvære flæskesteg og brunkager til jul.

En dansk gennemsnitsfamilie bruger 3000 kroner bare på julegaver. Men for nogle familier ser beløbene helt anderledes ud. Hjemme hos Jette Larsen i Sandby, er der kun 1000 kroner i december til hende og hendes tre børn.

 - Uden julehjælp har jeg simpelthen ikke nogen penge til jul til mine børn, siger hun.

I år er der sket en eksplosion i ansøgningerne om julehjælp. AFS-Dansk Folkehjælp i Holeby har i år allerede modtaget mere end tre gange så mange ansøgninger om julehjælp som sidste år, og der er stadig en uge tilbage inden ansøgningsfristen udløber.

 - Kontanthjælpen har jo ikke prisudviklet sig ligesom samfundet har. Vi ved alle sammen, at benzinenprisen er steget, og fødevarerne er steget. Så dem der i forvejen er de fattigste i vores samfund, de bliver bare fattigere og fattigere, siger Klaus Nørlem, der er generalsekratær for ASF-Dansk Folkehjælp.

Ansøgerne er folk der er blevet godkendt af kommunerne, fordi de har meget få penge til rådighed. For dem betyder en julekurv med mad og lidt gaver rigtigt meget.

 - Selve juleaften er redet, for der er mad, der er alt i sådan en kurv. Alt hvad du kan drømme om, så det betyder rigtigt meget, siger Jette Larsen.

De mange ansøgninger om julehjælp er meget mere end hjælpeorganisationerne kan klare. Derfor er der mange, der må undvære julemad og gaver.

 - Hvis vi er rigtigt heldige, så kan vi måske imødekomme en tredjedel af dem vi har modtaget, siger Klaus Nørlem.

Det er stadig muligt at hjælpe fattige danskere i julen hos de fleste hjælpeorganisationer. Julehjælpen hos ASF-Dansk Folkehjælp kan man støtte på http://www.asf.dk/my.php?page=462&language=dk. Ved at ringe til 90 565 444 eller sende en sms til 1220 støtter man med 100 kroner.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App