Det vi har sammen

Mange færre vil være lærere

For fjerde år i træk er der fald i antallet ansøgninger til læreruddannelsen. "En katastrofe", lyder det fra Dansk Industri.

Igen i år har færre søgt ind på pædagog- lærer- og sundhedsuddannelserne.

Det viser en frisk opgørelse fra Undervisningsministeriet af de godt 26.000, der i år har søgt ind på de korte og mellemlange uddannelser.

For pædagoguddannelsen og uddannelsen til sygeplejerske er der et fald i ansøgertallet på henholdsvis 20 og 18 procent til 3283 og 2308 ansøgninger.

Tilfredshed i Holbæk
På læreruddannelsen i Holbæk er de dog ganske godt tilfredse. De har fået 86 1. prioritetesansøgninger og det er helt fint, mener de. Desuden kan der stadig komme flere ansøgere til de ledige pladser.

- Vi har ofte cirka 20 der søger ind i august. Det er de unge, der ikke fik søgt i første omgang - så vi forventer at oprette 5 hold som sidste år, siger Birgit Udby fra studiekontoret.

En katastrofe
På landsplan er de 2684 ansøgninger til læreruddannelsen i år ni procent færre end sidste år og hele 42 procent færre end i 2004, da der var 4663. En udvikling, som forskningspolitisk chef hos Dansk Industri (DI) Charlotte Rønhof betegner som "en katastrofe".

- Folkeskolen danner grundlag for hele det øvrige uddannelsessystem og skal sikre alle unge de basale færdigheden for resten af livet. Lærerne er én af de vigtigste faggrupper i vort samfund, siger Charlotte Rønhof, der tilføjer:

- Vi må skrides til handling nu, så de unge igen oplever det som attraktivt at være lærer.

Også undervisningsminister Bertel Haarder er bekymret over faldet i de nævnte uddannelsesretninger.

- Vi må nu samle kræfterne om at bekæmpe frafaldet blandt de optagne, som hidtil har været alt for højt, siger ministeren.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App