For mange brænder ulovligt af

Brandvæsnet på Lolland bruger mange ressourcer på at rykke ud til ulovlige afbrændinger. Det skriver folketidende.dk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra 1. marts til 1. december er det ikke lovligt at brænde ting af. Et forbud som har eksisteret længe, men som ikke overholdes. Ifølge indsatsleder Carsten Andersen fra Lolland Brandvæsen, må de lokale brandvæsner i hvert fald ofte rykke ud til ulovlige bål.

Det er blandt andet haveaffald, som frister folk til afbrændiger hjemme i haven, fortæller Carsten Andersen.

- Afbrændingsbekendtgørelsen siger klart, at man ikke må brænde haveaffald af i perioden fra marts til december. Og det er slet ikke tilladt på noget tidspunkt at brænde bygningsaffald af, siger han og tilføjer, at der inden for landbrug og skovbrug dog er enkelte undtagelser.


Nyhedsoverblik