Mange børn er skoletrætte

Alarmklokkerne ringer efter at en rundspørge afslører, at halvdelen af de danske skolebørn betegner sig selv som skoletrætte. Det afslører en rundspørge foretaget af Danske Skoleelever. Det skriver Politiken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi troede ikke, problemet var så stort, så der er nogle alarmklokker, der ringer hos os nu, siger elevernes formand, Troels Boldt Rømer, til avisen.

Han håber, at "nogen med mere forstand på området" vil sætte sig ned og finde svar på, hvorfor så mange elever sukker ved tanken om deres uddannelse - og ikke mindst, hvad der kan gøres for at motivere dem.
- Vores forslag er, at man i de ældste klasser skal have større frihed til at sammensætte sit eget skoleskema, så man kan tage valgfag, alt efter hvad man vil og er dygtig til, sådan som Skolens Rejsehold også har anbefalet, siger elevformanden.

At det er et problem, er formand for Skolelederne, Anders Balle, enig i. Han er overrasket over resultatet af elevernes rundspørge og ser frem til at diskutere den med dem.

At flere valgfag og mere frihed kan være en løsning, er Anders Balle, formand for Skolelederne, med på. Det kræver bare, at de skoletrætte elever vil, gå mere i skole, siger han.
- Jeg synes, de danske skolebørn går for lidt i skole, og det kan være med til at gøre, at de bliver trætte af det, siger skoleledernes formand.
- Når så mange kommuner som nu er nede på minimumtimetallet, så bliver der et større pres for at nå pensum.
- Pensum er lavet ud fra det vejledende timetal, ministeriet angiver, og hvis der er færre timer til at læse op, så bliver der mindre tid til det sociale og det sjove, siger Anders Balle.

/ritzau/

 

 


Nyhedsoverblik