Mange bladlus giver problemer

Roser og træer er i år hårdt angrebet af bladlus, der har haft gode vækstvilkår. Det er den milde vinter og tørken i maj og juni, der er forklaringen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke kun roserne i haven, der angribes af bladlus i år. Også nåletræer og løvtræer er under usædvanligt hårdt angreb. Baggrunden er den milde vinter og den lange tørkeperiode i maj og juni, der har givet bladlusene gunstige vilkår, siger seniorforsker Hans Peter Ravn fra Skov & Landskab ved Københavns Universitet.

- Milde vintre er kendt for at give bladlusår. De højere temperaturer giver bladlusene en tidligere sæsonstart, så de kan nå at gennemføre flere generationer, og den meget tørre periode i maj og begyndelsen af juni har blot gjort vilkårene for bladlus endnu bedre, siger Hans Peter Ravn.

Regn ikke hjulpet

Den seneste tids nedbør har ikke ændret situationen, for regnbygerne har været for sparsomme og sporadiske.

- Det er usædvanligt, at bladlusenes angreb varer ved så længe, men vi har jo også haft to en halv måned, hvor dele af landet ikke har fået nedbør overhovedet, så det er ekstreme forhold i år. For første gang siden 1957 er der træer, der står og dør af angreb af sitkalus, så det er alvorligt, især på lette jorder, siger seniorforskeren.

Fedtede træer

De mange arter af bladlus er ret specifikke, dvs. hver art går på bestemte træer. Sitkalusen gør mest skade på sitkagraner, men kan også angribe blågran og rødgran. Løvtræer som ahorn, løn, poppel og lind kan være værter for flere forskellige arter af bladlus.

Konsekvensen er, at træerne bliver "glaserede" af honningdug, som er bladlusenes afføring, der er fuldt af sukkerstoffer. Det er ikke i sig selv skadeligt for træerne, men kan være til gene, hvis man har sat sig på en bænk under et angrebet træ eller har parkeret sin bil, hvor bladlusene spreder deres klistrede ekskrementer.

Senere på sommeren kan de mange bladlus dog resultere i skader på træerne, da der udvikles svampe - sodskimmel - i honningduggen. Det kan betragteligt nedsætte træernes fotosyntese, der skaffer dem næring.

Hans Peter Skov kan ikke erindre, hvornår bladlusene sidst har været så talrige.

- For første gang synes jeg, det lader til, at den naturlige regulering ikke følger med. For ellers plejer lusene jo at forsvinde på nuværende tidspunkt, både fra løvtræer og nåletræer, og det er der ikke tegn på - og der er samtidig masser af mariehøns og svirrefluer, som er bladlusenes naturlige fjender. Alligevel bliver lusene ved at være der, siger han.

Badesæson med masser af mariehøns

På grund af den rigelige føde i år kan man risikere, at der vil være horder af mariehøns, som generer folk på stranden, når badesæsonen nærmer sig i slutningen af juni, forudser seniorforskeren.

- Og hvis der er for mange mariehøns på det tidspunkt, og de ikke kan finde føde, så bliver de tørstige - og i stedet for at bide i vegetation, så bider de i mennesker, siger Hans Peter Skov.


Nyhedsoverblik