Mange ældre har sort skærm

YouSee har sluppet masser af nye tv-kanaler løs på fællesantennen i Nykøbing Falster. Men i stedet for jubel over udvalget lyder der protester og frustration fra mange - især ældre - kunder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De ældre har sort skærm, der hvor DR1 og TV2 plejer at tone frem på skærmen, fordi deres fjernsynskanaler skal installeres forfra.

Hos YouSee kender man godt til problemerne, men henviser kunderne til at få familie og venner til at hjælpe med installationen - eller ringe efter en tekniker fra en tv-forhandler. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

TV2 ØST besøgte Doris Hansen i Nykøbing Falster. Se video herunder:
[video:flv:081106_yousee.flv]

 

Det er der rigtig mange, der gør i disse dage.

- Vi kører med to mand fra otte morgen til 21 aften alene for at installeretv- og radio-kanaler hos kunder, der har fået nye kanaler fra YouSee, fortæller Thomas Rasmussen fra Expert, mens telefonen bimler uden stop i baggrunden.

Besøget fra Expert koster YouSee-kunderne minimum 699 kroner - og mere hvis de også skal have indstillet kanaler på radio, video og dvd.

- Jeg ringede til YouSee for at spørge, hvor jeg skal sende den regning hen, for det er da noget svineri, at vi selv skal stå med den udgift for noget, vi ikke har bedt om. Efter lang ventetid og mange omstillinger hos YouSee gav jeg op - jeg kunne ikke komme igennem, fortæller Poul Nielsen, der er en af de utilfredse kunder.

 


Nyhedsoverblik