Mand stukket ned i Kalundborg

Foto: TV ØST

En 33-årig mand blev mandag aften stukket fire gange med en kniv. Den 63-årige gerningsmand er kendt af politiet.

Det var et opgør i misbrugsmiljøet i Kalundborg, der mandag aften tog en voldsom drejning, da en mand blev stukket fire gange med en kniv. Manden blev ramt i både ryg, lænd, ansigt og låret.

De tre af stikkene var overfladiske og kunne klares med plaster, men såret i låret var så dybt, at manden måtte opereres på Holbæk Sygehus. Skaden var dog ifølge Midt- og Vestsjællands Politi ikke livstruende.

Stikkeriet fandt sted på Birchsgade i Kalundborg omkring klokken 22.30. Da politiet nåede frem, var gerningsmanden forsvundet, men de oplyser, at der er tale om en 63-årig mand, som er kendt i forvejen. Derfor regner politiet også med, at få fat i ham i løbet af i dag.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App