Det vi har sammen

Mand snød sig over Storebælt

Foto: TV ØST

En 28-årig mand fra Rødby blev natten til mandag standset af politiet, da han ville køre gennem betalingsanlægget på Storebæltsbroen uden at betale. Han viste sig at være en fuld biltyv, der var fradømt kørekortet.

Manden var på vej fra Fyn til Sjælland, da han forsøgte at køre gennem betalingsanlægget uden at betale bropenge.

Da politiet fik ham kigget nærmere efter i sømmene, viste det sig, at bilen var stjålet. Den 28-årige fører var frakendt kørekortet, og en spiritustest viste, at han havde drukket en hel del mere end tilladt.

Chaufføren er nu sigtet for brugstyveri, spirituskørsel og for at køre bil i frakendelsestiden.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?