Mand slået i hovedet med rive

En 25-årig mand er blevet fængslet for vold. Efter at have slået sin kæreste, bankede han en rive i hovedet på en tililende mand i januar.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 25-årig skal ind og ruske tremmer for vold mod sin tidligere kæreste og en fælles mandlig bekendt. Episoden fandt sted i en indkørsel i Fuglebjerg i Januar. Det skriver Sjællandske.

Ved retten i Slagelse kom det frem, at mandens raseri skyldtes en uoveresstemelse omkring samkvem med parrets fælles børn. Manden blev dømt for at slå sin tidligere kæreste i hovedet, og herefter tog han en rive og slog den tililende mand.

Den 25-årige fik 90 dages fængsel, hvoraf de 60 dage blev gjort betinget.

Manden blev samtidig frakendt retten til at køre bil på grund af spirituskørsel på et andet tidspunkt, og han skal senere på året i retten igen, hvor han er tiltalt for sammen med en kammerat at have startet et slagsmål i juni på Texaco-tanken i Ringstedgade i Næstved. 


Nyhedsoverblik