Mand sigtet for Maribo-skyderi

En yngre mand, der er kendt af politiet, er nu anholdt og sigtet for at have affyret flere skud mod et hus i Maribo.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En skudepisode i Maribo i sidste uge, ser nu ud til at være under opklaring. I hvert fald har politiet både anholdt og sigtet en 29-årig mand.

Han er ifølge Ritzau i forvejen kendt af politiet.

Politiet mener, at han kan være manden, der for en uge siden affyrede flere skud med en pistol mod en bebyggelse på

Rydsmarken i Maribo. Ingen blev ramt, og manden er da heller ikke sigtet for drabsforsøg.

Vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen oplyser til Ritzaus Bureau, at man indtil videre har sigtet den mistænkte for fareforvoldelse. Han nægter sig skyldig.

I de første dage efter skyderiet valgte beboeren på stedet at gøre sig selv usynlig, indtil faren var drevet over. Men politiet har nu afhørt ham. Efterforskerne har dog ikke noget klart billede af, hvorfor skuddene faldt. Der er dog intet, der tyder på, at det skulle være led i et bandeopgør. I stedet hælder politiet mere til, at der er tale om et personligt opgør, siger vicepolitiinspektøren.

Ved dagens grundlovsforhør blev manden varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

 


Nyhedsoverblik