Det vi har sammen

Mand sigtet for drabsforsøg

Foto: TV ØST

En 49-årig mand fra Faxe blev i dag varetægtsfængslet efter at have gennemtævet sin kone med et baseballbat. Parret lå i skilsmisseforhandlinger.

Den 49-årig mand fra Fakse indrømmer, at han var voldelig, men nægter drabsforsøg, oplyser politiet. Han blev søndag  varetægtsfængslet for at tæve sin ægtefælle med et baseballbat.

Overfaldet fandt sted lørdag eftermiddag i et sommerhus i Fakse, hvor manden boede, fordi parret lå i skilsmisseforhandlinger.

Kvinden anmeldte lørdag aften kort før klokken 19.30, at ægtefællen havde kastet sig over hende og tildelt hende adskillige slag.

- Vi har sigtet ham for drabsforsøg, fordi han har slået hende dels med knytnæver og dels med baseballbattet. Han er også sigtet for at holde battet op på struben af hende, siger anklager Jeanette Wincentz Andersen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Anklageren han endnu ikke sige, hvor alvorligt skadet kvinden er, fordi der endnu ikke er kommet en lægeerklæring.

- Men hun har fået en masse slagmærker på kroppen, siger Jeanette Wincentz Andersen.

Under grundlovsforhøret erkendte manden sig skyldig i vold ved at have slået sin kone, men han nægtede at have holdt baseballbattet op på hendes strube.

- Nu skal efterforskningen vise, hvordan det hænger sammen, siger anklageren.

Manden blev søndag varetægtsfængslet indtil den 12. september.

RB

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App