Mand reddede sig ud af brændende hus

En 48-årig mand kan takke sin hund for, at han ikke brændte inde i sit hus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 2.30 her natten til torsdag blev en 48-årig mand vækket af sin hund, fordi den peb. Da manden kom ud af sengen, var hele huset fyldt med røg.

-  Jeg vågner ved at hunden gøede og løb vildt rundt. Jeg tænkte, at der var noget helt galt, Jeg kommer op og ser, at der er røg over det hele. Jeg åbner hoveddøren, hvor jeg brænder hænderne, fordi det er så varmt, og så løber hunden og jeg ud af af huset sammen, siger den 48 årige husejer til TV2 ØST.

Manden fik reddet sig selv og hunden ud af huset på Åmosevej i Skellingsted. Beredskab rykkede ud til branden kl. 2.39, og der var ilden nået gennem taget på huset.
Torsdag morgen kunne politiet oplyse, at huset har lidt omfattende skade. Stuen er udbrændt, og hele stueplanet er sod- og røgskadet. Ilden har også ødelagt en del af taget, og det meste af førstesalen er røgskadet.

Én ulykke kommer sjælden alene. I dag blev den 48 årige mands hund kørt ned, men den kom ikke tilskade ved uheldet.

- Nogle af naboerne passede hunden, hvor den stak af, fordi den var bange, for det der var sket. Naboen ringede senere og fortalte, at den var blevet kørt ned, men den er heldigvis ikke kommet tilskade, siger ejeren.


Nyhedsoverblik