Mand over bord i Kattegat

En omfattende eftersøgning er i gang i Kattegat vest for Hesselø, efter at en mand først på aftenen faldt over bord fra en sejlbåd. Det oplyser Søværnets Operative Kommando.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en kammerat på båden, der slog alarm, efter at manden var faldet over bord.

Ni både - heraf tre svenske - to helikoptere og et svensk overvågningsfly deltager i eftersøgningen af manden.

Eftersøgningen har dog aftenen igennem været besværliggjort af, at det blæser meget i området, og det derfor kan være svært at få øje på manden i vandet, selv om han ifølge Søværnets Operative Kommands oplysninger er iført redningsvest.

Ifølge politiet kunne den anden mand om bord ikke selv sejle båden ind. En anden båd blev derfor sendt ud for at bringe sejlbåd og mand i land.

/ritzau/


Nyhedsoverblik