Det vi har sammen

49-årig klemt ihjel i maskine

Foto: TV ØST

En 49-årig mand kom tirsdag morgen i klemme i nogle tandhjul i en maskine på sin arbejdsplads i Nakskov. Manden blev så hårdt kvæstet, at han døde på stedet.

En 49-årig mand, der var ansat på Nordic Air Filtration A/S på Bergenvej i Nakskov, har tirsdag morgen mistet livet i en voldsom arbejdsulykke.

Manden arbejdede ved en maskine og kom i klemme i den omkring klokken 7.30 og var så hårdt kvæstet, at han døde på stedet.

- Klokken 7.31 fik vi en anmeldelse nede fra Bergenvej i Nakskov om, at der var sket en alvorlig arbejdsulykke. En mand var kommet i klemme i nogle store tandhjul i en maskine dernede og afgik desværre ved døden på stedet. Der blev selvfølgelig sendt ambulancer og politi til stedet, og pågældende blev frigjort fra maskinen og kørt på hospital, og så fastfryser man situationen, og vi tilkalder Arbejdstilsynet, siger Søren Nielsen vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Rystede kolleger

Ingen andre kom til skade, men vagtchefen fortæller, at den 49-åriges kolleger var rystede over hændelsen, og at der er tilkaldt en psykolog til dem.

Området omkring maskinen er fastfrosset, hvilket vil sige, at ingen må røre ved maskinen, før undersøgelserne er afsluttet. Ulykkesstedet skal nu undersøges af både politi og Arbejdstilsynet for at klarlægge, om der er sket et uheld, eller om der har været en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App