Det vi har sammen

Mand låst inde i bowlinghal

En 41-årig mand tog sig en lur på toilettet i Slagelse Superbowlcenter. Da han vågnede var alle gået hjem, og centret var lukket.

Den 41-årige var ude med nogle venner for at vælte kegler, men det blev også til et par ture i baren, og på et tidspunkt i løbet af aftenen forlod manden selskabet for at gå på toilettet. Det skriver eb.dk i dag.

På toilettet blev manden åbenbart så træt, at han faldt i søvn, og da han senere på natten slog øjnene op var bowlingcentret lukket og slukket for natten.

Desværre satte bowlinggæsten gang i samtlige alarmer.

- Han ringede 112, som sendte ham videre til os. Han havde lige fået en tår over tørsten, så han var noget snøvlet at tale med, men jeg forstod ham da i modsætning til hans kone, som også ringede hertil, og som slet ikke havde forstået et klap af, hvad han sagde, fortæller vagtchef Søren Nielsen fra Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi til eb.dk.

Manden blev herefter lukket ud fra bowlingcentret og kunne luske hjem til konen og sove sin brandert ud.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App