Det vi har sammen

Mand i livsfare efter trafikulykke

Foto: TV ØST

Manden var passager i en bil, der med høj fart ramte to huse i hovedgaden i Svinninge.

Ulykken skete kort efter midnat i en venstresvingskurve på Svinninge hovedgade. Bilen skred ud og ramte først en blomsterforretning, så et hushjørne.

Den 34-årige passager i bilen blev hårdt kvæstet. Han er indlagt på Rigshospitalets Traumecenter og hans tilstand er stadig kritisk.

Føreren af bilen en 26-årige kvinde er lettere kvæstet, hun er indlagt på Holbæk Sygehus.

Ifølge Midt- og Vestsjællands politi, så kørte bilen med langt højere hastighed end de 50 kilometer i timen, der er tilladt på strækningen. En blodprøve skal nu afgøre om føreren var spirituspåvirket.

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App