Mand gemte død kone på sofa i måneder

En ældre mand i Nakskov har siden før jul haft sin døde kone liggende på sofaen. En politimand gjorde det uhyggelige fund.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ældre mand i Nakskov har siden før jul haft sin døde kone liggende på sofaen.

Det var en politibetjent, der gjorde det uhyggelige fund i sidste uge. Det skriver Folketidende.

Manden forklarede først, at konen bare sov. Senere erkendte han, at konen havde været død i flere måneder. Naboerne havde i lang tid undret sig over en underlig stank fra huset.

Politiet kalder det en tragisk sag om chok, ensomhed og stærk kærlighed.

- Sagen viser også, hvor svært det kan være at slippe den, man har levet sammen med og elsket gennem mange år, siger vicepolitiinspektør Søren Vægter til Folketidende.

En speciallæge i psykiatri Jesper Krag vurderer, at konens død har udløst et chok hos manden.

- Man kan gå så meget i chok, at man er ude af stand til at reagere eller handle og blot befinde sig i sin helt egen verden, siger Jesper Krag til avisen.


Nyhedsoverblik