Mand fra Rødbyhavn får dom for kvælertag

En 35 årig mand får en betinget dom på 40 dages fængsel efter at han har været voldelig overfor samleveren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var den 12. marts i år, at han truede og tog kvælertag på hende i deres fælles bolig i Rødbyhavn, skriver Folketidende.dk

I retten forklarede samleveren og en bekendt at manden blev voldsom når han havde fået noget at drikke, og det var tilfældet den pågældende dag, hvor de havde haft gæster.

Kvinden blev efter episoden undersøgt, og der blev fundet mærker på halsen. Grebet havde dog ikke været så alvorligt at det havde ført til punktblødning i øjnene, som det sker ved farlige situationer.

Derfor var manden også kun tiltalt efter den almindelige voldsparagraf og ikke den alvorlige.

Manden modtog dommen der lød på 40 dages fængsel.


Nyhedsoverblik