Mand fængslet for at krænke børn

I flere år blev unge drenge krænket og filmet af en nu 55-årig mand fra midtsjælland, mener politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Igennem flere år har en midtsjællandsk mand ifølge politiet krænket en stribe unge drenge.

Den 55-årige mand blev onsdag fremstillet i et grundlovsforhør i Roskilde, hvor dommeren fandt, at der var mistanke nok til at fængsle manden.

Han står til at holde jul i arresten, da han blev fængslet frem til den 12. januar. Men manden valgte dog at kære fængslingen til landsretten.

Retsmødet blev holdt for lukkede døre, men politiet sigter manden for i flere år have haft anden kønslig omgang med flere unge drenge under 15 år.

Samtidig er han også sigtet for blufærdighedskrænkelse ved at have optaget utugtige billeder af drengene i den samme periode.

Da der var tale om et lukket retsmøde, har politiet ikke yderligere kommentarer til forbindelsen mellem manden og drengene.

/ritzau/


Nyhedsoverblik