Det vi har sammen

Mand er fortsat i livsfare efter ulykke ved træfældning

Foto: TV ØST

En 66-årig mand fik et poppeltræ ned over sig, da han skulle fælde det. Han er indlagt på Rigshospitalet.

En 66-årig mand er fortsat i livsfare, efter at han fredag eftermiddag fik et 20 meter højt og en halv meter tykt poppeltræ, som han var ved at fælde, ned over sig.


Ulykken skete på en privat ejendom på Oddenvej i Østervang på Sjællands Odde.


- Han gjorde det rigtige og havde skåret en kile, så han kunne kontrollere, hvilken vej træet ville faldet, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi, Michael From.


Men noget gik galt, og poppeltræets krone satte sig fast.


- Ved hjælp af en talje og et reb forsøger han så at trække træet ned, siger vagtchefen.


Da kronen kom fri, gik det pludselig stærkt.


- Han når at se træet komme, men ifølge vidner løber han den forkerte vej og får det ned over sig, siger vagtchefen.


Manden er i helikopter fløjet til Rigshospitalets Traumecenter, hvor hans tilstand betegnes som kritisk.


Hans pårørende er underrettet om ulykken.


/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App