Det vi har sammen

Osvalds drabsmand risikerer fængsel

Foto: Arktivfoto

Politiet har rejst sigtelse mod den mand, som de mener skød hunden Osvald, der gik umiddelbart ved siden af sin hundelufter.

Han begik hærværk og bragte andres liv i fare, da han skød hunden Osvald under en luftetur i december.

Sådan lyder sigtelsen mod en mand fra Karise.

Det skriver Ekstrabladet.dk. Og sigtelsen kan ifølge avisen udløse en fængselsstraf til den mistænkte mand.

9 år gammel hund skudt uden varsel

Den 9 år gamle labrador Osvald blev uden noget varsel skudt, da den i december blev luftet på en privat fællesvej ved Karise. Hundelufteren Lau Lausten stod umiddelbart ved siden af blev hunden , da den blev skudt. Han er far til hundens ejer.

Sagen har siden givet voldsomme reaktioner i lokalområdet, hvor den sigtede mand er kendt af mange. Der er angiveligt en længere forhistorie med voldsomme nabokonflikter i området.

Sigtet endnu ikke afhørt

Ifølge lederen af lokalpolitiet i Næstved, Niels Denny Sørensen venter man lige nu på en obduktionsrapport af hunden, før man går videre i safen.

Den sigtede er endnu ikke blevet afhørt af politiet, men det ventes ifølge avisen at ske i løbet af kort tid.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App