Mand anholdt under brand

En midaldrende mand blev mandag aften anholdt, da han, ifølge politiet, opførte sig så voldsomt, da der var ild i hans sommerhus på Enø, at de så sig nødsaget til at lægge ham i håndjern og tage ham med på stationen. Han skal senere tilses af en læge

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Næstved Brand og Redning, Beredskabsstyrelsen og politiet blev mandag aften ved 20-tiden kaldt til en brand på Cypresvænget på Enø. Brandårsagen kendes endnu ikke, men branden var meget voldsom og huset bar derfor præg af store skader, da ilden var slukket ved 20.30-tiden.

I følge politiet opførte manden sig meget voldsomt og på en "psykotisk måde", som vagtlederen ved Sydsjællands og Lolland Falsters politi udtrykker det overfor TV2 ØST.

- Han bliver senere i aften tilset af en læge, der skal vurdere, hvad der skal ske med ham, siger vagtlederen hos Sydsjællands og Lolland Falsters politi til TV2 ØST.

- Men han skal ikke i detentionen. Han er jo ikke fuld, konstaterer vagtlederen.

Vidner til branden gjorde det klart overfor TV2 ØST, at mandens to hunde desuden er savnet. Og flere naboer gik mandag aften i gang med at lede efter hundene.

Årsagen til branden kendes endnu ikke.

- Vi ved ikke, hvad årsagen er. Det skal først undersøges senere, siger vagtlederen fra politiet til TV2 ØST:


Nyhedsoverblik