Det vi har sammen

Makabert knoglefund

Foto: TV ØST

Knoglerester fra to mennesker fundet i kælderen i fredet Schell-Bech bygning i Næstved. Men politiet aflyser dramaet: Knoglerne er tudsegamle.

Elektriker Jens Henriksen fandt knogleresterne, da han arbejdede på renoveringen af den fredede Schell-Bech bygning på Axeltorv i Næstved.

- Jeg stak hånden ind i et hulrum i væggen, og pludselig stod jeg med en lårbensknogle i hånden, siger den chokerede elektriker. Senere kom endnu en lårbensknogle til syne foruden en nakkehvirvel og noget menneskehår.

Sagen er overgivet til politiet, der har sendt knogleresterne til en DNA-analyse.

Men i følge Museumsinspektør Palle Birk Hansen, Næstved, så har stedet engang huset Gråbrødreklostret med tilhørende kirkegård på det nuværende Axeltorv.

- Ud fra fundhistorien er jeg ret overbevist om, at vi har fat i knogler, som stammer fra en begravelse i Gråbrødreklostrets korsgang eller klostergården, siger museumsinspektøren.

I så fald er knoglerne mellem 500 og 800 år gamle.

02:27 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App