Maj slår rekord i sol

Sommeren kommer til regionen i weekenden. En weekend hvor der også bliver slået rekord i solskinstimer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Temperaturerne kommer helt op i nærheden af de 30 grader og meterologerne lover tørt og solrigt vejr. Dermed bliver den sidste weekend i maj en fin afslutning på en flot solskinsmåned.

10 timer fra rekorden
Faktisk byder weekenden på en rekord i antallet af solskinstimer for maj. Torsdag havde der været 320 timer med sol i maj, og det betyder, at der blot skal registreres over 10 soltimer - fredag og lørdag- for at rekorden på 330 timer bliver slået. Og for en sjælden gangs skyld, vil vejrprofeterne gerne love at deres forudsigelser holder stik. 

- Den rekord bliver slået, det er ingen tvivl om, fastslår vagtchefen på Danmarks Meteorologiske Institut over for ritzau.

Sådan måles solskinstimer:
I Danmark måles soltimer med et såkaldt pyranometer, der måler kortbølget globalstråling. Globalstrålingen er al indkommen stråling modtaget på en horisontal flade fra hele himmelkuplen. 'Kortbølget', (300-3000 nanometer), præciserer at strålingen består af direkte og diffust sollys, men ikke af f.eks. langbølget, infrarød udstråling fra jorden.

Det elektroniske pyranometer, som DMI anvender, måler globalstrålingen indirekte ved at anvende temperaturforskellen mellem specielt malede sorte og hvide felter som mål for den modtagne strålingsenergi. Hvert halve minut sammenlignes globalstrålingen så med en teoretisk værdi for hvor stor globalstrålingen er ved solskin, alt efter breddegrad og årstid.

Kilde: DMI

Links:
Se tidligere måneders solskinstimer
Læs mere om solskinstimer


Nyhedsoverblik